ELEVKANTINE – frokost til alle.

ELEVKANTINE – frokost til alle

Har du nogensinde prøvet at glemme din madpakke? Eller har dine forældre brokket sig over at lave madpakker sent om aftenen. Det har vores. Derfor er vores sag en ny kantine i Tumlesalen.

Her er nogle grunde til hvorfor:

Det er hyggeligt at sidde og spise sin mad sammen med sine venner, og i en kantine vil der være borde, hvor der kan sidde flere og snakke.

Der skal også være kagefredag hver anden fredag.

Luften i klasselokalerne er elendig, og det har især noget at gøre med at der lugter af mad. I kantinen derimod vil man bare kunne lufte ud når vi har timer.

Nogle børn glemmer tit sin madpakke og det gør det vanskeligere for dem at koncentrere sig og lære noget.

Forældre vil være glad for ikke at skulle smøre madpakker hver dag, og eleverne vil få varieret mad og det vil tilskynde dem til at prøve nye retter.

Vi har tænkt på skolens økonomi

Vi har hørt at skolen har ekstra penge til renoveringen, og dem så vi gerne blive brugt på en kantine.

I forbindelse med renoveringen vil alle idrætstingene i Tumlesalen blive fjernet og omklædningsrummet blive lavet om til køkken.

Når man går ud ad den dør, der vender ud mod det lille område bag parkour, hvor der bare er træer og containere, skal der være udendørs borde så der er plads til alle.

Der er allerede to idrætssale, så vi ser Tumlesalen som det bedst placerede sted.

Og om sommeren har alle jo alligevel idræt på fodboldbanen, og det fungerer jo fint.

Vi beder jer om at bede politikerne på Christiansborg, om at investere MERE i folkeskolen.

Hvis vi skal have en kantine, skal vi også prioritere den i renoveringen.

Vi håber i vil støtte op om vores sag, tak for jeres tid.