Hvorfor skal du arbejde med demokrati i skolen?

“Children do not lose their human rights by virtue of passing through the school gates”.
(UN, Human rights)

Børn er også medborgere

FN’s Børnekonvention giver børn rettigheder i barndommen, rettighederne gælder også i den store del af deres barndom, som de tilbringer i skolen. Om børnekonventionens artikel 12 skriver professor Jan Kampmann:

”Det er første gang, man på formelt, juridisk plan siger: Børn er også medborgere – ikke bare nogen, vi venter på bliver voksne. De får selvstændige politiske, demokratiske ’her og nu’-rettigheder. Vi skal respektere, at børn skal have et godt liv her og nu”. 

Netop denne tanke danner baggrund for Demokrati i Skolens tilgang til elevdemokrati.

Hvad siger forskerne?

”Børn og unge tilbringer en enormt stor del af deres barndom i skolen, derfor bliver det vigtigt for eleverne at se en mening med deres deltagelse i skolen. Børn kan nemlig ikke som os voksne sige op, og er i større eller mindre grad tvunget til at være i skolen, selv hvis det ikke giver mening for dem. Det er vigtigt, at vi tager denne præmis for børnene alvorligt.”

Laila Colding Lagermann, uddannelses- og ungdomsforsker (ph.d.)

En proaktiv skolekultur er en kultur, der inddrager børns stemmer, får eleverne til at føle, at de hører til på skolen, og giver dem lyst til at komme i skole. Skolen bliver på den måde et sted for børnenes fællesskab.”

Gro Emmertsen Lund, skoleforsker

”Mobning opstår som en uformel fællesskabsform inden for en formel sammenhæng som fx skolen. Vedat skabe et formelt fællesskab i skolen, hvor eleverne oplever, de hører til og sammen skaber noget i praksis, udvikles et meningsfuldt fællesskab baseret på værdier, sprog og udtryk.”

Helle Rabøl Hansen, mobbe- og skoleforsker

Empowerment – Derfor!

Ifølge folkeskoleloven skal skolen skabe en demokratisk ramme, hvor børnene forberedes på demokratisk deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. Dette kan kun lykkes, hvis børnene får øjnene op for, at de allerede tager del i et skoledemokrati, hvor deres stemme bliver hørt. Demokrati i Skolen har udviklet demokratiske aktiviteter, der skal styrke elevernes stemme i skolen og give eleverne en oplevelse af, at det nytter at gøre en forskel. Aktiviteterne sætter fokus på inddragelsesgrad, rum og magt – tilsammen udgør de rammen for, hvordan vi arbejder med elevers demokratiske empowerment.

Det er ikke nok at ”lege” demokrati!

På stort set alle skoler findes der obligatoriske elevråd, men ikke alle steder spiller de en lige afgørende rolle, idet børnene ikke inddrages i de beslutningsprocesser, der rent faktisk vedrører deres skoleliv.

På mange skoler mener både lærere og ledelse, at de inddrager eleverne i vigtige beslutningsprocesser, når de fx lader børnene være med til at stemme om, hvilken farve toiletterne skal males.

Deltagelsesstige, inspireret af Roger Hart.
(Klik på billedet for at se en større udgave)

Men reel inddragelse kræver, at man i første omgang lytter til børnenes behov, og hvad børnene finder mest relevant at ændre på. Fx ved at spørge børnene, hvad der skulle til for, at skolen blev et bedre sted for dem. Det er ikke sikkert, at maling af toiletterne var øverst på deres prioritetsliste. Først da vil man befinde sig på de højeste trin i Roger Harts deltagelsesmodel. 

Trin tre: ”Et aktivt elevråd, som mødes og taler om relevante emner, men uden egentlig magt til at påvirke beslutningsmagten”

Trin 6-7: ”Demokratiske skoleaktiviteter, såsom Talerummet, hvor børnene får lov at udtrykke deres holdninger, mens skolelederen lytter. Vindersagerne tages med til skolebestyrelsen.” 

Derfor!

Forskningen på området viser, at lærere og skoleledere i Norden nedprioriterer elevernes demokratiske deltagelse i skolen til fordel for at undervise i demokratiske emner. Fokus ligger altså på tilegnelse af viden om demokrati og samfund, frem for på at lade eleverne deltage i det skoledemokrati, de allerede er en del af. 

Derfor er det vores (de voksnes) ansvar at skabe rum for, at eleverne kan udvikle deres demokratiske kompetencer og blive aktive medspillere i deres eget skoleliv.